Skip til primært indhold

Nyhedsbrev

Opdateres løbende

Nyhedsbrev oktober 2026

Nyt fra OUH: 

Når mindre diagnostik giver bedre behandling

OUH har udfaset urinstix som rutinetest ved mistanke om urinvejsinfektion hos voksne ikke-gravide patienter. 
Urinstix har i mange år været brugt til at undersøge, om en patient har urinvejsinfektion. Men urinsticks kan ikke skelne mellem en egentlig infektion og det, der kaldes asymptomatisk bakteriuri – altså bakterier i urinen uden symptomer på infektion. Det er særligt relevant hos ældre, hvor asymptomatisk bakteriuri er helt almindeligt. Med urinsticks risikerer man derfor at diagnosticere og behandle en UVI, som patienten faktisk ikke har. Det kan føre til unødvendig antibiotikabehandling. 
På OUH besluttede man i 2024 at udfase urinstix til UVI-diagnostik hos voksne ikkegravide patienter. I stedet lægges der større vægt på patientens symptomer og på urindyrkning, hvor man undersøger, hvilke bakterier der er til stede, og hvilke antibiotika bakterierne er følsomme overfor. 
Det har medført fald i antal af urindyrkninger med 20% og OUH's indkøb af antibiotikummet pivmecillinam har siden været det laveste i ti år. 
https://ugeskriftet.dk/videnskab/urinstix-boer-ikke-anvendes-til-diagnostik-af-urinvejsinfektion-paa-sygehuse-plejehjem-og 

Mere Fri for UVI i Region Syddanmark 

I 2024 gennemførte vi pilotprojektet Fri for UVI, Forebyg urinvejsinfektion på plejehjem, et tværsektorielt samarbejde mellem Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Almen Praksis og Akut Teams. Igennem undervisning, interaktiv formidling og vidensdeling på tværs lykkedes det på de to projekt-plejehjem at forebygge mange tilfælde af UVI og reducere antal antibiotiske behandlinger markant. Pilotprojektet nåede langt ud over de to involverede kommuners grænser og de positive resultater indgår i National Handlingsplan for Antimikrobiel Resistens hos Mennesker fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herudover delte Politiken vores projekt med sine læsere, og Dagens Medicin nominerede projektet til Den Gyldne Tråd 2025. 
Nu udbreder vi projektet til plejehjem i resten af regionen ”Fri for UVI i Region Syddanmark. Forebyg urinvejsinfektion på plejehjem - fra Odense til Region Syddanmark". I den anledning har projektet modtaget en bevilling fra Region Syddanmarks pulje for forskning med det sammenhængende sundhedsvæsen 2026 på i alt 942.000 kr. 

 
Hjerte, nyrer og urinveje – hvad har de med hinanden at gøre?

Et forskningsprojekt på OUH skal undersøge, hvordan sygdomme i hjerte, nyrer og urinveje hænger sammen.  
Vi tænker måske på hjerte-kar-sygdomme, nyresygdom og urinvejsinfektioner som forskellige sygdomme. Men i virkeligheden er organerne forbundet, og sygdom i ét system kan have betydning for de andre. Kardiorenalt syndrom er en tilstand, hvor stress, sygdom eller svigtende funktion i enten hjertet eller nyrerne påvirker andre organsystemer negativt. Forskere fra Urinvejskirurgisk Afdeling på OUH og Klinisk Institut vil undersøge om der er en vedvarende urinvejsinfektionsbyrde kan være et initierende element for kardiorenalt syndrom. Projektet er startet i januar 2026 og har modtaget en bevilling på 4,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. 
https://ouh.dk/forskning-og-innovation/om-forskningen/forskningsformidling/forsknings-og-innovationsnyheder/nyt-forskningsprojekt-onsker-at-afdaekke-forbindelser-mellem-hjerte-nyre-og-urinvejssygdomme

 
Nyt fra international forskning: 

Et britisk studie, ALTAR-studiet, har undersøgt, om methenaminhippurat kan forebygge gentagne urinvejsinfektioner uden brug af antibiotika. I studiet deltog 240 kvinder, som enten fik methenaminhipurat eller lav dosis antibiotika dagligt i et år. Resultaterne viste, at kvinderne i methenamingruppen i gennemsnit havde 1,38 urinvejsinfektioner om året, mens tallet var 0,89 blandt kvinderne, der fik antibiotika. Forskellen var dog lille nok til, at methenaminhippurat blev vurderet som et acceptabelt alternativ. Behandlingen kan derfor være en mulighed for kvinder, som ofte får blærebetændelse. Det er især relevant i en tid, hvor vi ønsker at begrænse al unødvendig brug af antibiotika og udviklingen af antibiotikaresistens.  

Spørg eksperten: 

Urolog Karin Andersen svarer på hyppige spørgsmål fra hendes patienter 
For tiden spørger flere patienter ind til Uromune, en vaccine, som har til formål at forebygge tilbagevendende urinvejsinfektioner. Mange er nysgerrige på behandligen, især hvis de gentagne gange har haft blærebetændelse. Behandlingen er dog ikke førstevalg, og man vil som reel først forsøge andre forebyggende behandlinger. Uromune kan kun overvejes som behandling, hvis øvrige behandlingsmuligheder ikke har tilstrækkelig effekt.  
 

Vidste du at…?

Hos raske, ikkegravide kvinder kan en ukompliceret blærebetændelse godt gå over uden antibiotika. Ifølge Patienthåndbogen føler omkring en fjerdedel sig helt raske efter en uge uden antibiotika, mens omkring to tredjedele gør det med antibiotika.

Det sker: 

27. oktober – Erfa-møde Nordjylland 
Kulturhuset Trekanten 9220 Aalborg – Kl. 16.30-19 
IC foreningen/BPS inviterer til arrangement for mennesker med interstitiel cystitis/smertefuldt blæresyndrom. Mødet giver muligheder for at dele erfaringer med sygdommen og møde andre i en lignende situation. Tilmeldning er nødvendig senest 23. Oktober. 
https://icforeningen.dk/kalender/ 


29. oktober – Cafearrangement om inkontinens 
Risbjerggaard, Hvidovre - Kl. 16.00–18.00 
Har du inkontinens, og kunne du tænke dig at møde andre, der kender til de samme udfordringer? Kontinensforeningen inviterer til et uformelt cafearrangement, hvor der er mulighed for at møde ligesindede og høre mere om foreningens tilbud. 
Arrangementet er for medlemmer af Kontinensforeningen. Tilmelding skal ske senest 19. oktober https://kontinens.org/arrangementer-og-tilmelding/


19. november – Erfa-møde Sjælland 
Frivilligcenter Lyngby, 2800 Kongens Lyngby – Kl. 17.00-19.30 
IC foreningen/BPS inviterer til erfraringsudveksling for mennesker med interstitiel cystitis/smertefuldt blæresyndrom. Mødet giver muligheder for at dele erfaringer med sygdommen og møde andre i en lignende situation. Tilmeldning er nødvendig senest 16. November. 
https://icforeningen.dk/kalender/  
 

APPFWU01V