Antibiotika til blærebetændelse

Antibiotika er lægemidler, som specifikt bruges til behandling af infektioner forsaget af bakterier.

Oprindeligt blev antibiotika opdaget som et naturligt stof produceret af mikroorganismer som bakterier og svampe. Svampe og bakterier producerer naturligt antibiotika for at hæmme eller dræbe konkurrerende mikroorganismer i deres miljø. 

Det klassiske eksempel er penicillin, som blev opdaget af Alexander Fleming i 1928, da han observerede, at en skimmelsvamp (penicillium) hæmmede væksten af bakterier på en dyrkningsplade. Dette blev starten på udviklingen af antibiotika som medicin. 

I dag stammer nogle antibiotika stadig direkte eller indirekte fra naturlige kilder (f.eks. svampe eller jordbakterier), mens mange antibiotika er videreudviklede eller fuldt syntetiske. Fælles for dem er, at de er designet til at ramme mål i bakterien, som mennesker ikke har (f.eks. cellevæggen). 

Antibiotika virker specifikt mod bakterier. Der er mange forskellige typer af antibiotika, som hver især har et specifikt mål på bakterien. De vigtigste "mål" inkluderer:

• Cellevæggen

Bakterier har en cellevæg, som giver struktur og beskytter mod omgivelserne. Antibiotika som f.eks. mecillinam hæmmer opbygningen af cellevæggen. Uden intakt cellevæg bliver bakterien ustabil og punkterer. 

• Proteinsyntesen

Bakterier er ligesom mennesker afhængige af at producere protein for at overleve. Nogle antibiotika binder ribosomer i bakterien, så protein ikke kan produceres. Dermed kan bakterien ikke overleve.

• DNA og arvemateriale 

Nogle antibiotika beskadiger bakteriers DNA eller hæmmer enzymer som er vigtige for DNA-kopiering. Det betyder at bakterien ikke kan dele sig og til sidst dør. 

Blærebetændelse (urinvejsinfektion) skyldes bakterier i urinvejene og antibiotika er derfor en effektiv behandling. Behandlingen dræber bakterierne fra urinen og dermed selve årsagen til de symptomer man oplever. 

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle tilfælde kræver antibiotika. Ved milde symptomer kan kroppen i nogle tilfælde selv bekæmpe infektionen, især hos raske personer. 

De fleste oplever en hurtig bedring med antibiotika, ofte allerede inden for første døgn. Svie ved vandladning, hyppig vandladning og ubehag aftager ofte typisk hurtigt, når behandlingen er startet. Det er dog vigtigt at tage hele antibiotikakuren, da selv meget få bakterier kan få infektion til at blusse op igen.

Nogle personer oplever gentagne episoder med blærebetændelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at antibiotikabehandlingen ikke har virket, eller at bakterierne er blevet resistente. 

Den enkelte infektion er som regel behandlet korrekt, hvis antibiotika er taget som ordineret og hele kuren er fuldført. Nogle mennesker er mere modtagelige overfor nye infektioner. Dette kan skyldes af mange ting, bl.a. anatomiske forhold, hygiejne, hormonelle ændirnger osv. 

Hvis man har hyppige tilbagevendende infektioner, kan man have gavn af mere forebyggende tiltag. Se evt. vores "Gode råd til en sund blære"

Ved ukompliceret blærebetændelse anvendes oftest følgende antibiotika: 

• Mecillinam

Virker ved at hæmme bakteriers cellevæg, så bakterien punkterer

• Nitrofurantoin 

Virker ved at skade DNA og proteiner, så bakterien ikke kan overleve

• Trimetoprim

Hæmmer bakteriens folinsyresyntese, som stopper DNA-dannelse og vækst

I nogle tilfælde f.eks. ved resistens eller komplicerede infektioner kan man anvende:

• Ciprofloxacin

Hæmmer enzymer, som styrer DNA-kopiering, så bakterien ikke kan dele sig og dør

Behandlingen med antibiotika er som regel kortvarig, typisk 3-7 dage. 

Antibiotikaresistens opstår, når bakterier udvikler evnen til at overleve behandling med antibiotika. Det betyder, at infektioner bliver sværere at behandle og understreger vigtigheden af, at færdiggøre antibiotikakuren, så alle bakterier er slået ihjel. Jo mere antibiotika som anvendes, desto større er risikoen for, at bakterier udvikler resistens. Derfor er det også vigtigt kun at bruge antibiotika, når det er nødvendigt, og at vælge den mest målrettede behandling.

Dette er også grunden til, at læger i dag er meget opmærksomme på at begrænse brugen af antibiotika.

Bakterier har et relativt ustabilt arvemateriale (DNA) sammenlignet med mennesker. Det betyder, at mutationer hyppigere opstår i bakteriers DNA. De fleste mutationer er helt uden betydning eller muligvis skadelige for bakterien. Men i nogle få tilfælde kan mutationen give en fordel, f.eks. evnen til at overleve antibiotika. Det betyder at de resistente bakterier overlever og opformerer sig. 
Dette er et af mange eksempler på naturlig selektion. 

Ved blærebetændelse bruger man ofte en grænse som hedder 1000 bakterier pr. ml urin til at definere en infektion. Men typisk er der mange flere bakterier, da de formeres hurtigt. Har én enkelt bakterie den rigtige mutation, vil den overleve og opformere sig.

Ikke alle tilfælde af milde urinvejssymptomer kræver antibiotika. I mange tilfælde kan kroppen selv bekæmpe infektionen. 

Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så man undgår unødvendig behandling. Overforbrug af antibiotika kan give andre bivirkninger og øge risikoen for resistens. 

Spørg egen læge, hvis du er i tvivl om antibiotika er den rette behandling. Lægen vil altid vurdere om antibiotika er nødvendigt i den konkrete situation. 

I nogle tilfælde kræver blærebetændelse særlig opmærksomhed. Det gælder blandt andet:

• Gravide
• Mænd
• Personer med underliggende sygdomme

I disse situationer kan der være behov for yderligere undersøgelser eller en anden behandlingsstrategi.