Antibiotika til blærebetændelse

Antibiotika er måske den største opdagelse inden for lægevidenskaben nogensinde. Penicillin, som er den første form for antibiotika brugt til mennesker, blev opfundet af den britiske læge Sir Alexander Flemming i 1928. I forbindelse med 2. verdenskrig blev penicillin for alvor masseproduceret for at hjælpe soldaterne hos de allierede styrker – og med god effekt. Siden da er der blevet opdaget og udviklet et hav af forskellige antibiotikatyper.

Dét der gør antibiotika, så fantastisk er, at antibiotika kan kurere sygdomme. Det vil sige, at man bliver rask. Dette står i skarp kontrast til de fleste andre lægemidler som oftest lindre symptomer eller holder sygdommen i skak, såsom insulin, blodtrykssænkende medicin, kemoterapi osv. Når man stopper man disse typer lægemidler så kommer sygdommen tilbage. Det gælder ikke antibiotika – som udgangspunkt i hvert fald.

For lige med blærebetændelser oplever mange patienter jo netop at sygdommen kommer tilbage. Men den enkelte blærebetændelses episode er velbehandlet, fordi antibiotika hurtigt og effektivt bekæmper bakterier i urinen. De fleste vil også opdage hurtig bedring i deres symptomer, ofte inden for samme dag. At nogle patienter så får blærebetændelse igen betyder ikke, at antibiotikaen ikke virkede eller at bakterierne er resistente (vi har jo lavet resistensbestemmelse), det beviser blot at nogle patienter er meget modtagelige over for blærebetændelse og at bakterierne af flere grunde har let ved at finde vej til blæren når behandlingen er overstået og derved give anledning til en ny blærebetændelse.
Denne patientgruppe kan gavn af en række forebyggende tiltag som er beskrevet andre steder her på hjemmesiden.

For nuværende er det antibiotikatyperne Mecillinam (Selexid), Sulfamethizole, Nitrofurantoin og Trimetoprim der er førstevalg til behandling af blærebetændelse og dermed klart det hyppigste. På grund af den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier, særligt hos patienter med gentagende blærebetændelser, vil det i flere tilfælde være nødvendigt med andre typer antibiotika såsom Ciprofloxacin.
Antibiotika bruges næsten udelukkende under aktiv eller akut blærebetændelse og i kortere perioder, oftest omkring 6 dage. Kun ved komplicerede blærebetændelse eller gentagende infektioner vil man anbefale forebyggende antibiotika og da kun i lave doseringer.
Grunden til at vi forsøger at begrænse brugen af antibiotika skyldes risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Jo mere antibiotika der bruges, desto større er risikoen for resistens.