D-Mannose mod blærebetændelse

D-mannose er et sukkermolekyle der udskilles uomdannet i urinen efter indtagelse. D-mannose binder sig til hår-lignende strukturer, kaldet pili, på bakteriernes overflade og danner en slags ’kappe’ rundt om bakterien og forhindrer derved bakterien i at sætte sig fast på blærens slimhinde (adhæsion). Når bakterierne ikke kan sætte sig fast bliver de nemmere skyllet ud i forbindelse med vandladning (tilsvarende mekanisme som tranebær). I studier i mus, har D-mannose også vist at reducere biofilm samt antallet af bakterier som indlejrer sig i blærecellerne (intracellulære bakterier) [Wellens 2008].

I disse studier er D-mannose kun testet på kolibakterier og D-mannose har formentlig ingen eller ringe effekt på fx svampe eller bakterier uden pili.

Der er hidtil kun lavet 6-7 små studier (100 personer eller færre) hvilket hænger sammen med at produktet er relativt nyt. Tre studier viser, at D-mannose forlænger perioderne uden blærebetændelse (næsten en fordobling). Herudover har et studie vist, at patienter som indtog D-mannose dagligt havde ca. 75% færre blærebetændelser sammenlignet med patienter som ikke indtog D-mannose [Kranjcec 2014]. Denne effekt var lige så god som forebyggende antibiotika behandling med Nitrofurantoin (50mg), men patienter som fik D-mannose havde betydelig færre bivirkninger.

Studier har også vist at patienter som indtager D-mannose oplever øget livskvalitet.

D-mannose har minimale bivirkninger selv ved længere perioders indtagelse.
Selvom D-mannose er et sukkerstof som udskilles i urinen, har det ingen indflydelse på bakteriernes evne til at gro i urinen [Scribano 2020]. Sukker er ellers normalt lækkerier for bakterier, men bakterierne foretrækker andre sukkerarter såsom glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker).

Når man spiser D-mannose vil 90% bliver optaget i tarmen og langt størstedelen af dette vil herefter udskilt i urinen inden for 30-60 min. Det sidste udskilles løbende gennem de efterfølgende 8 timer. Dette betyder, at den største effekt på bakterier ses inden for 60 minutter og herefter vil effekten formentlig aftage hurtigt og efter 8 timer er der slet ingen D-mannose tilbage i blæren og dermed ingen effekt.  Derfor bør man nok indtage D-mannose 2-3 gange dagligt for effekt. Trods denne antagelse, har et studie påvist effekt ved 2 gram D-mannose hver aften.

Selvom D-mannose har været kendt i 10-20 år er det stadig et nyt produkt på markedet og den videnskabelige litteratur er begrænset. Der er altså brug for flere studier for at bekræfte den gavnlige effekt af D-mannose og for at fastslå dosis- og behandlingsregimer.

Det europæiske urologiske selskab anbefaler ikke D-mannose, kun i forbindelse med forskningsstudier.
Det amerikanske urologiske selskab anbefaler heller ikke D-mannose.

Konklusionen er, at D-mannose ikke er undersøgt tilstrækkeligt til at kunne lave retningslinjer og anbefalinger om behandling. De videnskabelige studier som findes, viser imidlertid en lovende effekt på blærebetændelse. Set i lyset af de få bivirkninger ved D-mannose er det helt okay at forsøge D-mannose som forebyggende behandling i en periode. Det er helt ufarligt at holde op igen.