Sygdomsforståelse

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse er en infektion i blæren som er forårsaget af bakterier, svampe (sjældent) eller virus (ekstremt sjældent). Når bakterierne gror i urinen og sætter sig på indersiden af blærens slimhinde så vil kroppens immunforsvar gå i gang med at bekæmpe dem. Denne reaktion kaldes en betændelses-tilstand og deraf navnet blærebetændelse. Det er betændelsesreaktionen der giver anledning til symptomer hos patienten.

Symptomer på blærebetændelse

Der er mange forskellige symptomer på blærebetændelse og mange der har haft blærebetændelse flere gange vil sige, at de kan ’mærke’ når det er på vej. De klassiske symptomer på blærebetændelse er: 

• Smerte eller ubehag over kønsbenet eller nederste del af maven
• Smerte og svie ved vandladning
• Hyppig vandladningstrang
• Blod i urinen

Blærebetændelse kan i sjældne tilfælde brede sig fra blæren og op omkring nyren, dette kaldes nyrebækkenbetændelse og er en alvorlig tilstand der altid kræver lægetilsyn og behandling! Udover ovenstående symptomer er symptomerne på nyrebækkenbetændelse:

• Feber
• Påvirket almentilstand (generel sygdomsfornemmelse)
• Smerter i siden af maven - lige omkring de nederste ribben.

Hvis du oplever at din blærebetændelse forværres med feber eller at du bliver tiltagende sløj skal du altid opsøge din læge. Du må aldrig forsøge at behandle en potentiel nyrebækkenbetændelse med hjemmeremedier såsom tranebærsaft og D-mannose – det kræver antibiotika og ofte indlæggelse. Nyrebækkenbetændelse er mere tilbøjelig til at optræde hos gravide, kateterbrugere og patienter med kræft i urinvejene.

OBS. Grumset og ildelugtende urin kan være tegn på bakterier i urinen, men er IKKE i sig selv tegn på blærebetændelse, da bakterier i urinen kan være helt normalt.

Jeg har bakterier i min urin, men ingen symptomer

Man kan sagtens have bakterier i sin urin, uden at have blærebetændelse dvs. uden at have symptomer – det kaldes ASB og står for asymptomatisk bakteriuri eller symptomfri bakteriuri (bakteriuri betyder "bakterier i urinen"). ASB er ikke så almindeligt hos yngre hvor det kun ses hos 3,5% af kvinder. Til gengæld er ASB meget almindelig hos kvinder over 70 år hvor op mod halvdelen har ASB. Herudover, har patienter med blærekateter stort set altid ASB. Dette skyldes vækst af biofilm på kateteret.
Det er vigtigt at huske, at ASB som udgangspunkt er ufarligt. Det er ufarligt fordi at bakterierne som giver ASB oftest er uskadelige bakterier som ikke er i stand til at forårsage sygdom. Faktisk er der flere studier der tyder på, at ASB er en god ting og kan beskytte mod blærebetændelse. Derfor frarådes det også, at behandle patienter med bakterier i urinen hvis der ikke samtidigt er symptomer på blærebetændelse. Dette gælder især patienter med blærekateter da disse altid har bakterier i urinen. Vi arbejder faktisk på et projekt hvor vi vil bruge disse uskadelige/gavnlige bakterier som en ny behandling til at forebygge blærebetændelse – du kan læse mere om projektet her.

Gravide med ASB er en undtagelse og bliver behandlet med antibiotika pga. deres øgede risiko for nyrebækkenbetændelse.

Hvem får blærebetændelse?

Blærebetændelse er en sygdom der rammer både mænd og kvinder, dog primært kvinder. Der en betydelig forskel i aldersfordelingen hvor man hos yngre personer ser at ca. 1 ud af 50 blærebetændelser rammer en mand så vil man hos ældre se at ca. 1 ud af 3 er mænd. At være kvinde er altså en betydelig risikofaktor for at få blærebetændelse. En af årsagerne til dette er, at urinrøret hos kvinder både er kortere end hos mænd og men også sidder tættere på analåbningen. Bakterier har derfor lettere ved at vandre fra tarmen og op i blæren.

Patienter med sukkersyge er en anden gruppe som er i øget risiko for at få en blærebetændelse. Dette menes primært at skyldes, at patienter med sukkersyge indimellem har høje mængder af sukker i urinen. Bakterier lever af sukker, så den sukkerrige urin giver gode vækstbetingelser for bakterier og dermed en større risiko for blærebetændelse.

Af andre grupper i særlig risiko kan nævnes gravide, kvinder i- og efter overgangsalderen, patienter med kræft i urinvejene og patienter med blæretømningsproblemer fx neurogen blære.

Blærebetændelse er meget almindeligt og kommer ofte tilbage

Blærebetændelse er den mest almindelige infektionssygdom forårsaget af bakterier. Man møder sjældent en kvinde der ikke har prøvet at have blærebetændelse og ca. halvdelen af alle kvinder vil opleve mindst én blærebetændelse i løbet af deres liv. I et nyt studie fra Sverige kunne man konstatere at ca. 8-10% af alle henvendelser til egen læge skyldtes blærebetændelse. I andre studier fra bl.a. Danmark er tallet lidt mindre (3-5%), men der er ingen tvivl om at blærebetændelse udgør et stort sundhedsøkonomisk problem.
Den høje forekomst af blærebetændelse skyldes bl.a. at mange patienter oplever at få blærebetændelse gang på gang. Nogle patienter får blærebetændelse så ofte at det kan udvikles til en kronisk tilstand. Gentagende blærebetændelser kan være ekstremt invaliderende og have stor indflydelse på patientens livskvalitet. Ca. 25-40% af kvinder med blærebetændelse oplever en ny blærebetændelse inden for 6 måneder – på trods af god og effektiv antibiotikabehandling. Størstedelen af disse kvinder er fuldstændige sunde og raske uden anatomiske forandringer i urinvejene eller andre åbenlyse risikofaktorer.
Hvorfor får så mange kvinde blærebetændelse igen og igen? Det er et spørgsmål der har interesseret forskere i årtier og der er mange gode forklaringer, men selv den dag i dag kan man ikke give et fyldestgørende svar. I nedenstående afsnit forsøger vi at redegøre for klassiske og nye teorier omkring hvordan blærebetændelse opstår og genopstår.

Sådan opstår blærebetændelse og derfor kommer det igen

Den klassiske forklaring på blærebetændelse er, at bakterier fra tarmen koloniserer mellemkødet og herfra vandre til skeden og op gennem urinrøret og ind i blæren. Bakterier kan også komme ind i blæren ad andre veje, fx kan de indføres utilsigtet ved brug af blærekateter. Derfor har patienter med blærekateter en øget risiko for blærebetændelse.

Når bakterierne er inde i blæren, kan de vokse op til talrige mængder (op til en million pr milliliter eller mere) og derved kolonisere både urinen, men også selve overfladen af blæreslimhinden. Denne massive tilstedeværelse af bakterier vil kunne udløse en betændelsestilstand i blæren som er kroppens form for modangreb og denne betændelsestilstand giver symptomer og dermed blærebetændelse.
Et af blærens naturlige forsvarsmekanismer mod blærebetændelse er den regelmæssig tømning af urin. Når blæren tømmes bliver bakterierne skyllet ud og bakterierne må starte forfra med at vandre op gennem urinrøret. Derfor anbefales rigeligt dagligt væskeindtag og regelmæssige vandladninger (mindst hver 3. time) for at forebygge blærebetændelse.

Ved vandladning er det imidlertid ikke nødvendigvis alle bakterier der skylles ud. Mange tarmbakterier såsom kolibakterier (E. coli) og Klebsiella er gennem evolutionen blevet super-specialiseret i at trænge ind i blæren og kolonisere den. Disse bakterier besidder nogle specifikke våben (gener) som de bruger til at forårsage blærebetændelse. Et af de mest velstuderede våben er de såkaldte ’pili’ som er nogle hår-lignende strukturer der beklæder bakteriernes overflade (se billede). Bakteriernes pili er en slags fangearme som de bruger til at hæfte sig til blærens slimhinde og derved sidde fast og undgå at blive skyllet ud ved vandladning. Bakterielle pili er en af de vigtigste kendte faktorer som gør bakterier i stand til at forårsage blærebetændelse.

Man har studeret pili i mus og cellekulturer i årevis. I 2018 viste vi for første gang at pili også er afgørende for blærebetændelse i større pattedyr (grise) som ligner mennesker meget mere end mus. Vores forsøg viste, at kolibakterier med pili gav blærebetændelse i 100% af grisene, hvorimod grise uden pili kun gav blærebetændelse i 16,6% af grisene.

På grund af pili’ernes vigtige rolle har man forsøgt at udvikle behandlinger der specifikt rammer pili og derved hæmmer bakteriernes evne til at give blærebetændelse. Tranebær og D-mannose er to eksempler på behandlinger som specifikt blokerer bakteriernes pili.

Ud over at kunne sikre forankring til blæreslimhindens celler har pili også vist sig at kunne give anledning til invasion af blærens celler. Invasion betyder at bakterierne trænger igennem blærecellens væg og dermed skjuler sig inde i kroppens egne celler som det der kaldes intracellulære bakterier. Denne form for angreb er velkendt hos mange forskellige mikroorgismer og er ret genial fordi en bakterie der gemmer sig i kroppens egne celler ikke så let kan opdages af kroppens immunforsvar.

Blæren har imidlertid en anden forsvarsmekanisme der gør, at også intracellulære bakterier har svært ved at overleve i blæren. I forbindelse med blærebetændelse vil blæren nemlig afstøde det yderstede cellelag – der hvor de intracellulære bakterier gemmer sig – og disse skylles derfor ud med urinen. Stamcellerne inde i blæren sørger for, at blærens slimhinde med tiden genopstår på ny. Der er imidlertid en periode, hvor blærens slimhinde ikke er intakt og barrieren over for bakterier er derfor kompromitteret. I denne periode kan bakterierne invadere de underliggende cellelag som ikke uden videre kan afstødes. Forskere, inkl. os selv, har i mange år undersøgt en teori om, at disse intracellulære bakterier kan overleve antibiotikabehandling og give anledning til gentagende blærebetændelser kort efter antibiotikabehandlingens ophør.

Kan intracellulære bakterier give gentagende blærebetændelse?

Der er en hel del studier der tyder på, at kolibakterier kan trænge ind i blærens egne celler i forbindelse med en blærebetændelse. I et studie fra 2005 viste danske forskere at intracellulære bakterier i blæren hos mus kunne overleve en almindelig antibiotikakur med Mecillinam og herefter bryde frem et par dage efter og give musene en ny blærebetændelse. Man har derfor tænkt, at intracellulære bakterier også kunne være årsagen til den høje forekomst af gentagende blærebetændelser hos mennesker. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at denne teori udelukkende beror på studier fra mus. Der findes et par studier som viser tegn på intracellulære kolibakterier hos mennesker, men disse bygger på observationer af døde blæreceller i urinprøver og er ikke specielt overbevisende. Der er ingen studier i mennesker der bekræfter teorien om, at intracellulære bakterier giver anledning til gentagende blærebetændelse.
Tværtimod, har vi i de seneste to år undersøgt teorien i grise og kan konkludere, at kolibakterier ikke kan overleve som intracellulære bakterier når grisene behandles med Mecillinam. Dette fund stiller spørgsmålstegn ved teorien om intracellulære bakterier og den generelle anvendelighed af mus som forsøgsdyr.

Desværre må vi konkludere, at vi trods årtiers forskning fortsat ikke ved hvorfor mange kvinder, som ellers er sunde og raske kæmper med gentagende blærebetændelser. Men netop dette spørgsmål er helt centralt for vores forskningsgruppe og forhåbentlig bliver vi snart klogere.