Et Sundere Syddanmark 2022: Tranebær mod Blærebetændelse

Tranebær mod Blærebetændelse projektet er blevet udvalgt til at være OUH’s finalist som aktuelt deltager i Region Syddanmarks forskningskonkurrence: Et Sundere Syddanmark 2022.

Tranebær findes som mange forskellige produkter: saft, juice, kapsler, pulver, hele bær, tørrede bær mm. Lige nu mangler vi viden og retningslinjer for hvilket produkt der er bedst mod blærebetændelse.

Kan tranebær virkelig forebygge blærebetændelse?

Tranebær har længe været anvendt som behandling mod blærebetændelse og ca. 90% af de personer som har haft mere end én blærebetændelse har forsøgt at behandle sig selv med tranebær. Tranebær findes imidlertid i mange forskellige formuleringer: saft, juice, kapsler, pulver, hele bær, tørrede bær mm. Men hvilken form er bedst mod blærebetændelse og hvor ofte og hvor meget skal du indtage for at forebygge blærebetændelse?

Netop dette vil vi finde svar på i det forestående forskningsprojekt. Formålet er at undersøge hvilken behandlingsform der virker bedst og derved etablere nogle retningslinjer der kan hjælpe sundhedsfaglige- og patienter til at anvende tranebær mest hensigtsmæssigt og dermed forebygge blærebetændelse så godt som muligt.

Projektet er finalist i konkurrencen 'Et Sundere Syddanmark 2022' hvor 2 millioner kroner er på højkant. Du kan lige nu stemme på vores projekt ved at sende en SMS til 1414 med teksten Sund4.
Der kan stemmes indtil afgørelsen d. 18. maj 2022.

Er du interesseret i at vide mere om, hvorfor vi ønsker at igangsætte projektet, eller hvordan vi vil gennemføre det, kan du læse mere om det nedenfor eller her på TV2Fyns hjemmeside:

Blærebetændelse er en folkesygdom i Danmark og er én af de hyppigste bakterielle infektionssygdomme. Selvom blærebetændelse som regel let kan behandles med antibiotika, kommer sygdommen ofte tilbage efter overstået behandling. Disse tilbagefald kan hos nogle personer udvikle sig til en kronisk tilstand med daglige symptomer. Mange af disse patienter kan opleve, at blærebetændelserne kan være svært invaliderede for deres liv og medfører smerte og sygedage, social isolation, angst for nye infektioner og indlæggelse mm.

Selvom blærebetændelse har ry for at være en banal infektion, er sygdommen imidlertid den hyppigste årsag til blodforgiftning og medfører årligt ca. 3000 dødsfald i Danmark alene. De mange infektioner afstedkommer et højt antibiotikaforbrug, som bidrager markant til forekomsten af antibiotikaresistente bakterier, som truer vores sundhedssystem, som vi kender det i dag.

Praktiserende læger i Danmark udskriver over 500.000 recepter på antibiotika mod blærebetændelse hvert år. Hertil kommer den antibiotika, der bruges på sygehusene. En ny rapport har netop afsløret at kolibakterier (E. coli), som er den hyppigste årsag til blærebetændelse, er den vigtigste bakterie i forhold til antibiotikaresistens, og at antibiotika resistente kolibakterier er ansvarlig for over 250.000 dødsfald årligt på verdensplan.

Derfor er det afgørende, at vi får skabt klarhed over de eksisterende forebyggende behandlinger mod blærebetændelse. Ikke kun for at reducere antibiotikaresistens, men også for at undgå dødsfald og sygelighed forbundet med blærebetændelse.

Tranebær har i mange år været anvendt som forebyggende behandling mod blærebetændelse. Selvom tranebærbehandling er testet i flere videnskabelige undersøgelser, har man i dag ingen konkrete anbefalinger til brug af tranebær mod blærebetændelse. Dette skyldes, at tranebærprodukter findes i mange forskellige doser og i forskellige produkter såsom kapsler, saft, pulver, hele bær mm., og kliniske undersøgelser har derfor været svære at sammenligne indbyrdes mhp. at finde ud af, hvad der faktisk virker og hvordan. Formålet med dette studie er at lave en systematisk undersøgelse af tranebærprodukter for at bestemme det mest velegnede produkt til forebyggelse af blærebetændelse. Studiets resultater skal bidrage til fælles nationale og internationale retningslinjer.

I studiet ønsker vi systematisk at undersøge og sammenligne urinens hæmmende effekt på bakterier efter indtag af forskellige tranebær produkter hos 25 raske frivillige. Alle forsøgspersoner skal indtage et specifikt tranebærprodukt, hvorefter urinen opsamles 1, 3, 5 og 7 timer efter indtagelse. Efter 2 døgn skal forsøgspersonerne indtage et nyt tranebærprodukt, og urinen opsamles igen. Dette gentages med 6 forskellige tranebærprodukter. Urinprøverne bliver efterfølgende undersøgt i laboratoriet over for bakterier for at undersøge hvilket tranebærprodukt, der udløser den største effekt og hvornår.

De 25 frivillige er raske kvinder og mænd i alderen 18-65 år.

På baggrund af forsøget i raske frivillige vil vi udvælge de to mest lovende tranebærprodukter. Den forebyggende effekt af disse to produkter skal herefter bekræftes i en blærebetændelses-model i grise. Grisemodellen er udviklet gennem de sidste 5 år i vores projektgruppe og er den eneste model af sin art i verden.

I modsætning til forsøg i mus og rotter, som traditionelt anvendes i denne type undersøgelser, er grise både genetisk, fysiologisk og anatomisk meget mere sammenlignelige med mennesker. Dette muliggør, at vi kan anvende nøjagtig samme tranebærprodukter og doseringer, som man ville anvende til mennesker.

Det er nødvendigt med denne type forsøg i grise, da eksperimentelle forsøg, dvs. forsøg hvor sygdomsfremkaldende bakterier indføres direkte i blæren, ikke er etisk acceptable at udføre i mennesker. Det er imidlertid den eneste måde, hvorpå man direkte kan undersøge om tranebærbehandling virker.

FAKTABOKS: Hvorfor er det nødvendigt med forsøg i grise?
Inden nye behandlinger tages i brug i mennesker afprøves de altid på dyr for at sikre, at de har den ønskede effekt, og at mulige alvorlige bivirkninger opdages. Dette gælder i særdeleshed forebyggende behandlinger såsom tranebær og vacciner, der som udgangspunkt gives til raske personer. Forsøg med tranebær i mennesker har vist modstridende resultater. I nogle studier lader tranebær til at kunne forebygge blærebetændelse, men i andre studier ser man ingen effekt. Der er altså brug for at træde et skridt tilbage og undersøge mere grundigt, med laboratorie- og dyremodeller, hvad der skal til for, at tranebær virker. Forsøg i mennesker har visse begrænsninger, fordi man er nødt til at vente på, at sygdommen opstår naturligt. Man kan nemlig ikke tillade sig af bl.a. etiske grunde at indføre sygdomsfremkaldende bakterier direkte i blæren på raske mennesker. Det kan man godt i dyr og i dyreforsøg, kan vi som forskere derfor selv kontrollere, hvornår sygdommen opstår og med hvilke bakterier. Vi kan også kontrollere, hvornår og hvor meget tranebær dyrene har fået, før blærebetændelsen opstår. Det er vigtigt med denne grundlæggende viden, før man opstarter nye forsøg i mennesker, som er meget tidskrævende, dyre og har menneskelige konsekvenser. Tranebær har allerede været testet i dyreforsøg, hvor man har set tegn på, at det virker. Det er imidlertid kun testet i mus, som generelt er det mest anvendte forsøgsdyr. Men blærebetændelse i mus afspejler kun i ringe grad sygdommen hos mennesker, derfor er det svært at overføre resultater fra mus til mennesker. Grise derimod ligner i langt højere grad mennesker. Grisens størrelse, anatomi, fysiologi og urinsammensætning ligner til forveksling menneskers, i modsætning til mus som er markant anderledes. Den vigtigste forskel er imidlertid, at grise fra naturen side er meget følsomme for blærebetændelse, dvs. der skal kun få bakterier til for, at en gris får en blærebetændelse meget lig med det, vi ser hos mennesker. Det er også de samme bakterier (særligt kolibakterier), som giver blærebetændelse hos både grise og mennesker. Disse bakterier bor i tarmen på grise ligesom hos mennesker. I svinelandbrug er blærebetændelse og i særdeleshed nyrebækkenbetændelse også en hyppig årsag til, at søer bliver aflivet eller afgår spontant ved døden. Dette vidner om, at blærebetændelse er helt naturligt for grise. Til sammenligning er mus fra naturens side meget resistente over for blærebetændelse. Der skal oftest 1 million bakterier til for at give en mus en blærebetændelse, hvor en gris blot behøver 10 eller 100 bakterier for, at en blærebetændelse kan opstå. Hvis man justerer for størrelsen på de to dyr, betyder det, at mus er ca. 10-100 millioner gange mere tolerante over for blærebetændelse. Ovenstående forskelle mellem mus og grise – og ligheder mellem grise og mennesker - vidner om, at resultater fra forsøg i grise i højere grad kan forudsige effekten i mennesker. Man har historisk set ikke anvendt grise til lægemiddelforsøg, fordi de er meget kostbare og kræver mere plads, legetøj osv.. Derfor har der ikke eksisteret en etableret model. I vores forskningskonsortium, som består af specialister inden for klinisk mikrobiologi, urinvejskirurgi, immunologi og molekylær biologi, har vi gennem de sidste 5 år udviklet en blærebetændelses-model i grise i samarbejde med dyrlæger og dyrepassere fra Syddansk Universitet. Med grisemodellen har vi et nyt og langt bedre værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge til at teste om tranebær virker mod blærebetændelse.

FAKTABOKS: Hvorfor er det nødvendigt med forsøg i grise?

Inden nye behandlinger tages i brug i mennesker afprøves de altid på dyr for at sikre, at de har den ønskede effekt, og at mulige alvorlige bivirkninger opdages. Dette gælder i særdeleshed forebyggende behandlinger såsom tranebær og vacciner, der som udgangspunkt gives til raske personer.

Forsøg med tranebær i mennesker har vist modstridende resultater. I nogle studier lader tranebær til at kunne forebygge blærebetændelse, men i andre studier ser man ingen effekt. Der er altså brug for at træde et skridt tilbage og undersøge mere grundigt, med laboratorie- og dyremodeller, hvad der skal til for, at tranebær virker. Forsøg i mennesker har visse begrænsninger, fordi man er nødt til at vente på, at sygdommen opstår naturligt. Man kan nemlig ikke tillade sig af bl.a. etiske grunde at indføre sygdomsfremkaldende bakterier direkte i blæren på raske mennesker. Det kan man godt i dyr og i dyreforsøg, kan vi som forskere derfor selv kontrollere, hvornår sygdommen opstår og med hvilke bakterier. Vi kan også kontrollere, hvornår og hvor meget tranebær dyrene har fået, før blærebetændelsen opstår. Det er vigtigt med denne grundlæggende viden, før man opstarter nye forsøg i mennesker, som er meget tidskrævende, dyre og har menneskelige konsekvenser.

Tranebær har allerede været testet i dyreforsøg, hvor man har set tegn på, at det virker. Det er imidlertid kun testet i mus, som generelt er det mest anvendte forsøgsdyr. Men blærebetændelse i mus afspejler kun i ringe grad sygdommen hos mennesker, derfor er det svært at overføre resultater fra mus til mennesker. Grise derimod ligner i langt højere grad mennesker. Grisens størrelse, anatomi, fysiologi og urinsammensætning ligner til forveksling menneskers, i modsætning til mus som er markant anderledes.

Den vigtigste forskel er imidlertid, at grise fra naturen side er meget følsomme for blærebetændelse, dvs. der skal kun få bakterier til for, at en gris får en blærebetændelse meget lig med det, vi ser hos mennesker. Det er også de samme bakterier (særligt kolibakterier), som giver blærebetændelse hos både grise og mennesker. Disse bakterier bor i tarmen på grise ligesom hos mennesker. I svinelandbrug er blærebetændelse og i særdeleshed nyrebækkenbetændelse også en hyppig årsag til, at søer bliver aflivet eller afgår spontant ved døden. Dette vidner om, at blærebetændelse er helt naturligt for grise.

Til sammenligning er mus fra naturens side meget resistente over for blærebetændelse. Der skal oftest 1 million bakterier til for at give en mus en blærebetændelse, hvor en gris blot behøver 10 eller 100 bakterier for, at en blærebetændelse kan opstå. Hvis man justerer for størrelsen på de to dyr, betyder det, at mus er ca. 10-100 millioner gange mere tolerante over for blærebetændelse.

Ovenstående forskelle mellem mus og grise – og ligheder mellem grise og mennesker - vidner om, at resultater fra forsøg i grise i højere grad kan forudsige effekten i mennesker.

Man har historisk set ikke anvendt grise til lægemiddelforsøg, fordi de er meget kostbare og kræver mere plads, legetøj osv.. Derfor har der ikke eksisteret en etableret model. I vores forskningskonsortium, som består af specialister inden for klinisk mikrobiologi, urinvejskirurgi, immunologi og molekylær biologi, har vi gennem de sidste 5 år udviklet en blærebetændelses-model i grise i samarbejde med dyrlæger og dyrepassere fra Syddansk Universitet. Med grisemodellen har vi et nyt og langt bedre værktøj i værktøjskassen, som vi kan bruge til at teste om tranebær virker mod blærebetændelse.

Med studiet forventer vi at kunne beskrive det mest velegnede tranebærprodukt og den nødvendige dosis for at opnå en forebyggende effekt på blærebetændelse. Denne viden vil danne grundlag for kliniske anbefalinger af produkterne, så personer med blærebetændelse kan anvende tranebær mest hensigtsmæssigt.

Forud for studiet har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse via Bag om Blærebetændelse for at undersøge i hvor høj grad, at tranebær bliver anvendt blandt de personer/patienter, der har haft blærebetændelse. Blandt de adspurgte svarer ca. 90%, at de har anvendt tranebær som behandling mod blærebetændelse, og halvdelen svarer, at de oplever effekt af tranebær, mens en ud af tre aldrig oplever effekt.

Resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse viser dermed, at tranebær anvendes i stor udstrækning i denne patientgruppe men med forskellig effekt, hvilket understreger vigtigheden af det aktuelle studie. Gennem spørgeskemaundersøgelsen har patienter og borgere allerede bidraget til at forme projektet.

I det forestående projekt ønsker vi at undersøge 6 forskellige tranebærprodukter. Disse produkter vil blive udvalgt i samarbejde med patienter og borgere, så vi kan inddrage deres erfaringer med tranebær.

I konkurrencen er det borgere i Region Syddanmark, der via SMS kan stemme på det projekt, de helst vil støtte og dermed afgøre, hvem der får bevillingen. Vinderen kåres under et finaleshow d. 18. maj, som foregår på Syddansk Universitet i Odense, og som kan ses på TV Syd og TV2 Fyn. SMS-afstemningen begynder allerede i ugerne op til finaleshowet.

Du kan læse mere om konkurrencen her: https://www.tv2fyn.dk/fyn/du-bestemmer-hvem-skal-have-millioner-til-at-forske-i-vigtige-sygdomme

Eller se indslaget på TV2 Fyn her: https://www.tv2fyn.dk/nyheder/08-02-2022/1930/1930-08-02-2022?clip=555e7d25-eac9-404c-b4e4-239bc5227a2e

Kristian Stærk, læge, har skrevet Ph.D om blærebetændelse og er projektleder i det aktuelle studie. Projektet repræsenterer et bredt samarbejde med andre regionale forskningsgrupper herunder Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Odense Universitetshospital og Forskningsenheden for Molekylær Mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Følg os på facebook

Gå ikke glip af nye opdateringer omkring projektet! Følg os på facebook hvor vi løbende beskriver nye resultater og også andre af vores forskningsprojekter, herunder en vaccine mod blærebetændelse.