Tranebær mod blærebetændelse

I tranebærsaft findes det aktive stof proantrocyanidin (PAC). PAC har en såkaldt anti-adherent effekt på bakterier, dvs. en effekt der forhindrer bakterierne i at sætte sig fast i blæren. Denne effekt opnås da PAC binder sig til hår-lignende strukturer, kaldet pili, på bakteriernes overflade. Bakterierne bruger pili til at sætte sig fast på blærens slimhinde og derved undgå at blive skyllet ud med urinen. Når PAC er bundet til pili, vil det derfor svække bakteriernes evne til at sætte sig fast og dermed øge antallet af bakterier som skylles ud med urinen. Dette vil mindske risikoen for at bakterierne kan kolonisere blæren og manifesterer sig som en blærebetændelse. Det er i hvert fald teorien som er studeret i laboratorieforsøg.

Effekten af tranebær på aktiv blærebetændelse i mennesker er mangelfuld. Få studier indikerer, at enkelte patientgrupper kan have effekt, men man har ikke været i stand til at dokumentere en effekt i ellers raske kvinder.

På grund af den manglende effekt på aktiv blærebetændelse, har man i nyere tid fokuseret mere på at undersøge om tranebær kan have en forebyggende effekt. Dette er nemlig vist i dyremodeller med gnavere [Guay 2009]. I flere mindre studier på mennesker har man vist at tranebær har en forebyggende effekt på blærebetændelse og betragter man alle studierne på samme tid (cohcrane analyse) ser man, at tranebær reducere risikoen for blærebetændelse med 25-40%. Det betyder, at hvis du normalt har 3 blærebetændelser på et år, kan du bringe det tal ned til kun 2 blærebetændelser på et år ved at indtage tranebærprodukter. Der er altså ikke tale om et mirakelmiddel, men en lille gunstig effekt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en tendens og ikke det man i forskningsverdenen kalder ’statistisk signifikans’. Det betyder med andre ord, at der er en lille risiko for at der måske slet ikke er en effekt alligevel og at ovenstående positive fund skyldes en tilfældighed.

Tendensen i andre patientgrupper (børn, ældre, kateter-brugere) er mere tvivlsom og hos gravide lader der slet ikke til at være effekt.
Der foreligger altså videnskabelige undersøgelser som viser, at tranebær kan have en forebyggende effekt på blærebetændelse. For at opnå denne effekt, skal du indtage tranebær mindst én gang dagligt. Det er uvist om man kan opnå nogen effekt ved kun at indtage tranebær 2 eller 3 gange i ugen, men som udgangspunkt må man forvente at den forebyggende effekt kun er til stede så længe der er PAC til stede i blæren. Pointen er, at du skal indtage tranebær med jævne mellemrum hver eneste dag for at opnå en beskyttende effekt.

Der er ikke noget her i livet som er gratis – heller ikke tranebær.
Tranebær er som udgangspunkt er risikofrit. Der er alligevel beskrevet bivirkninger i de forsøg som er udført. Bivirkningerne kan være dårlig mave, vægt-stigning (som følge af højere kalorieindtag) og interaktioner med andre lægemidler. Det bør nævnes at juice og saft kan indeholde store mængder af sukker der kan begrænse brugen hos patienter med sukker-syge.

Så selv om du er vant til at spise tranebær i ny og næ på salater og som snack, kan det godt være at du oplever bivirkninger hvis du skruer markant op for indtaget. En generel observation ved studier med tranebær behandling er, at mange deltagere melder fra undervejs (op mod 55%). Dette vidner om, at et indtaget af tranebær over en længere periode kan være svært at tolerere, enten på grund af bivirkninger eller økonomisk.
Når det er sagt, er der som udgangspunkt ikke nogen risiko ved at forsøge sig med tranebær behandling i en periode. Oplever man bivirkninger kan man jo altid stoppe igen.

Der findes mange forskellige måder at indtage tranebær på. Der er ingen holdepunkter for at anbefale tabletter frem for juice eller saft, da man ikke har kunne dokumentere nogen forskel i videnskabelige undersøgelser.

OBS. Et studie nævner, at nogle tranebærkapsler slet ikke indeholdte det aktive stof PAC (proantrocyanidin). Husk altid at læs på varedeklarationen om dine kapsler indeholder PAC.

Det er korrekt, at tranebærsaft ofte tilsættes sukker for at dæmpe den sure smag fra bærrene. Derudover indeholder selve bærrene sukker. Det er også korrekt, at bakterier lever af bl.a. sukker. Det forholder sig imidlertid sådan, at sukker som udgangspunkt ikke udskilles i urinen, men mindre du har sukkersyge eller indtaget en meget stor mængde sukker på én gang. I sidstnævnte tilfælde kan der altså forekomme sukker i din urin selvom du er helt rask. Hvis du ikke har sukkersyge, har det ingen betydning for bakterierne i blæren, om du drikker tranebærsaft med sukker i.

En af de store udfordringer ved at undersøge tranebær, er det store antal af forskellige formuleringer; saft, juice, bær, kapsler, og i forskellige koncentrationer. Af denne grund, er det svært at sammenligne resultater og opnå konsensus. Selvom enkelte studier tyder på, at tranebær kan reducere forekomsten af blærebetændelser hos kvinder så har større studier ikke kunne påvise en overbevisende effekt.
Vurderingen fra det europæiske urologiske selskab (EAU) er, at der ikke foreligger tilstrækkelig evidens til at man kan anbefale behandling med tranebær.
I det amerikanske urologiske selskaber beskriver man samme mangel på evidens, men tilråder at forebyggende behandling med tranebærprodukter kan forsøges [Anger 2019]. Blandt andet fordi bivirkningerne er minimale.
Som konklusion må man sige, at effekten af tranebær er tvivlsom. Selv I de studier der påviser en effekt, er effekten meget lille. Der er kun få bivirkninger til tranebær og derfor er det altid et forsøg værd, at teste effekten på din egen krop. Hvis du ikke føler nogen effekt efter nogle måneder, så stop igen og brug dine penge på noget andet.