Haiprex

Haiprex er et Methenaminhippurat, som virker urinvejsdesinficerende. Methenaminhippurat kan anvendes til forebyggelse af urinvejsinfektioner.  

Methenaminhippurat absorberes næsten fuldstændigt i mave-tarmkanalen og udskilles gennem nyrerne. I urinen spaltes det til hippursyre, som medvirker til at surgøre urinen.
Methenaminet virker bakteriostatisk, dvs. bakterierne ikke kan dele og sprede sig. 

Visse bakterier, f.eks. Pseudomonas aeruginosa og Proteus spp., danner basiske stofskifteprodukter, bl.a. ved ureaseaktivitet, så der ikke opnås tilstrækkelig lav pH til, at der kan fraspaltes hæmmende koncentrationer af formaldehyd.

Et randomiseret, kontrolleret studie (ALTAR-studiet) har vist, at methenaminhippurat (1g to gange dagligt) er lige så effektivt (non-inferiort) som daglig forebyggende antibiotikabehandling til at forhindre tilbagevendende urinvejsinfektioner (UVI) hos kvinder. 
Dette resultat danner grundlag for den europæiske urologiforenings EAU-retningslinjer (niveau L1b), som anbefaler methenaminhippurat som et stærkt, non-antibiotisk alternativ.

Bivirkninger: 

Behandlingen tåles godt. Hyppigste bivirkninger (dvs mere end 1/1000) er:

• Kvalme og opkastning.
• Blæreirritation/svie ved vandladning (kemisk påvirkning) kan opleves pga den sure urin, især ved høje doser.
• Hududslæt eller kløe.

Vigtige forholdsregler ved brug

Kræver sur urin: For at methenaminhippurat virker bakteriedræbende, skal urinen være sur (pH under 5,5). Nogle supplerer derfor med C-vitamin for at sænke pH-værdien.

 
Kombination med sulfa-præparater: Præparatet må aldrig tages samtidigt med antibiotika, der indeholder sulfamethizol eller sulfamethoxazol, da det kan danne udfældninger og skade nyrerne.  

Behandlings pause: Bør pauseres efter ca. 12 mdr. for at vurdere om der reelt er forebyggende effekt imod urinvejsinfektioner. Hvis der atter opstår urinvejsinfektion skal effekten revurderes og andre tiltag anbefales. 

Ved utilstrækkelig effekt skal behandlingen seponeres.